Lærerstaben holdt private samråd for at overveje hvad det bedste var at gøre. Der var en røst i dette samråd som prøvede at modvirke planerne, for at holde disciplin og orden. Ved denne forstående stemme faldt der indiskrete ord til de studerende om de ting samrådet behandlede. Disse ting opfangede de studerende. De mente at en sådan lærer havde helt ret, at hun var en dygtig lærer. Hun vil have (455) sympati for den der fejler. Derved fik de hænder der bærer på en meget tung byrde, ikke styrke men svækkedes. Det der blev gjort for at slå det onde tilbage blev anset for hårdt og ukærligt. »Unge godtfolk må have deres glædelige stunder,« blev gentaget, af andre åndsforladte stemmer. Et ord her og der efterlod sit skadelige aftryk; og den fejlende vidste at der var dem i skolen som ikke tænkte over at deres bedrageriske og falske handlemåde var en stor synd. Men diskuteres den fejlenes sag hele tiden, drages han ikke til regnskab fordi han forlader retfærdighed, sandhed og stadig renhed, vil det være en alvorlig synd imod Gud.