Jeg vil læse andet korinterbrev, kapitel seks: -
»Som medarbejdere formaner vi jer også til, at det ikke må være forgæves, I har modtaget Guds nåde. (Han siger jo: »I en nådig stund bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.« Se, nu er det en nåderig stund, se, nu er det frelsens dag!) Og vi volder ikke anstød i noget, for at tjenesten ikke skal komme i vanry; men som Guds tjenere anbefaler vi os i enhver henseende ved stor udholdenhed i trængsler, under nød og angst, under hug og slag, i fængsler, under oprør, i slid og slæb, i nattevågen, i sult; ved renhed, ved kundskab, ved langmodighed, ved mildhed, ved Helligånden, ved oprigtig kærlighed; ved forkyndelse af sandheden, ved Guds kraft, ved retfærdighedens våben til angreb og forsvar; ved ære og vanære, ved ondt rygte og godt rygte; som forførere og dog sanddru; som ukendte og dog velkendte; som døende, dog se, vi lever; som tugtede, dog ikke pint til døde; som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gør mange rige; som de, der intet har og dog ejer alt. . . .