Skyen åbnede og lukkede sig og var i opstand. Bjergene rystede som rør i vinden og kastede kantede klippestykker overalt. Havet kogte som en gryde og kastede sten op på landet. Og da Gud talte kom dagen og timen for Jesu komme og overdrog den evige pagt til Hans folk, udsagde Han en dom, og så kom en pause, da ordene rullede hen over jorden. Israels Gud stod med deres øjne fæstnet op ad, og lyttede til ordene idet de kom fra Jehovas mund og rullede over jorden som høj tordendrøn. Det var vældigt højtideligt. Ved slutningen af hver sætning råbte de hellige: »Ære! Halleluja!« Deres ansigter lyste op af Guds herlighed, og de skinnede med herlighed ligesom Moses’ ansigt da han kom ned fra Sinajs bjerg. De onde kunne ikke se på dem for herligheden. Og da den uendelige velsignelse blev udsagt over dem, som havde æret Gud og holdt Hans sabbat hellig, lød der et mægtigt sejrsråb over dyret og dets billede.