Vaner, der ofte gentages, er karakterdannende. Børn, der tillader sig at tale uartigt til hinanden og til at være uhøflige i hjemmet danner, vaner, der vil klæbe ved dem senere i livet, og som det vil være meget vanskeligt at overvinde. De viser ikke, at de frygter Herren. De viser ingen finhed i deres personlighed; deres tilbøjeligheder bliver grove, uden høflighed og det, som skaber et dannet væsen; og alt dette giver et billede af hjemmets opdragelse! Gennem børnenes opførsel udenfor hjemmet kan fremmede som i en åben bog læse om hjemmets liv. Der læser de om forsømte pligter, om manglende omtanke, mangel på selvbeherskelse, om tilbøjelighed til strid, gnavenhed og utålmodighed; mens de, som viser, at de har Guds vilje for øje, både gennem deres personlighed og i ord vil vidne om, at de kommer fra et hjem, hvor tålmodigheden opøves, hvor man tager hensyn til tilværelsens små høflighedsformer, og hvor enhver sørger for at gøre sin pligt for at glæde andre. ...