Velsignet er den sjæl, der kan sige: » Jeg er skyldig overfor Gud, men Jesus taler min sag. Jeg har overtrådt hans bud. Jeg kan ikke frelse mig selv, men jeg sætter al min lid dl det dyre bare blod, som blev udgydt på Golgata. Jeg er fortabt ved Adam, men genløst ved Kristus. Gud, som elskede verden så højt, at han gav sin enbårne Søn hen for at dø, vil ikke lade mig fortabes, når jeg omvender mig og angrer af hele mit hjerte. Han vil ikke se på mig, thi jer er ganske uværdig, men han vil se på sin Salvedes ansigt og lytte til min talsmands forsvar, han, som døde for mine synder, så jeg ved ham kunne blive retfærdig overfor Gud. Ved at se på ham skal jeg blive forvandlet til at ligne ham. Jeg kan ikke forandre mig undtagen ved at få del i hans nåde, som kun er godhed, retfærdighed, barmhjertighed og sandhed. Men ved at se på ham, skal jeg få del i hans ånd og forvandles til hans billede.« ... Det hjerte, som er fyldt med Kristi nåde, vil bevise det ved sin fred og glæde; og hvor Kristus bor, vil sjælen blive lutre t, højnet, forædlet og herliggjort.