Guds sønner og døtre kapitel 133. 138. Fra side 138 i den engelske udgave. | tilbage |
”Det var morgen; solen var lige stået op over Oliebjerget og dens stråler lyste blændende klart over marmorpaladserne og fik guldet på templets mure til at skinne, da Jesus pegede på den og sagde: »Jeg er verdens lys.« |