Vi lever i en tøjlesløs tid, og både voksne og unge mennesker er dristige til at synde. Hvis ikke vore unge er vogtet med visdom, hvis ikke de er styrket med faste grundsætninger, hvis der ikke bliver vist større omhu ved valget af deres omgangskreds og de bøger, der giver stof til tankerne, så vil de blive udsat for at komme i selskab med mennesker, hvis moral er lige så fordærvet, som moralen var hos Sodomas indbyggere. ... Vore unge vil komme til at møde fristelser alle vegne, og de må være opdraget sådan, at de vil stole på en højere magt og en højere lærdom, end dødelige mennesker kan give dem. Alle vegne findes der folk, som foragter vor Herre, og som har vænnet sig til at vise ringeagt for kristendommen. . . . De, som ikke har moralsk kraft, kan ikke yde et forsvar for sandheden; de har ikke mod til at sige: »Hvis I ikke holder op med at tale sådan, kan jeg ikke være sammen med jer. Jesus, verdens genløser, er min Frelser; mit håb om et evigt liv har sit midtpunkt i ham.« Men dette er netop den rette måde at bringe dem til tavshed. Hvis du argumenterer med dem, vil de fremkomme med deres argumenter, og intet af, hvad du kan sige, vil have nogen virkning på dem; men hvis du lever for Kristus, hvis du er standhaftig i din lydighed mod Himmelens Gud, kan du udrette noget for dem, som aldrig ville lykkes ved at argumentere.