Mennesker skal ikke fryde sig over deres visdom, deres kraft eller rigdom, men over den kendsgerning, at de har kundskab om Kristus. Denne kundskab er det højeste og det mest værdifulde, vi kan eje. Den er pantet på et evigt liv. Thi »dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.« Den kan ikke købes for penge, forstanden kan ikke fatte den, ingen magt kan befale over den; men til alle dem, der vil tage imod den, gives Guds nåde frit. Men mennesker må føle, hvad de trænger til, og tage imod frelsen som en gave, idet de giver afkald på al selvsikkerhed. De, der kommer ind i Himmelen, kan ikke klatre op ad dens mure ved hjælp af deres egen retfærdighed, og heller ikke vil dens porte åbne sig for dem for kostbare gaver af guld og sølv; men de vil få adgang til faderhusets mange boliger i kraft af Kristi kors. . . .