Vor livsgerning her er en forberedelse til det evige liv. Den opdragelse der er begyndt her, vil ikke blive fuldendt i dette liv; den vil fortsætte gennem alle evigheder, - altid gå frem, men aldrig fuldendes. Guds visdom og kærlighed i frelsesplanen vil blive mere og mere rigt åbenbaret. Når Frelseren leder sine børn til det levende vands kilder, vil han skænke dem rige skatte af kundskab. Og dag efter dag vil Guds underfulde gerninger, vidnesbyrdene om hans magt ved at skabe og opretholde universet, åbenbares for sjælen i ny skønhed. Mysterier vil forsvinde i det lys, der udgår fra tronen, og sjælen vil fyldes med undren over enkelheden i de ting, som aldrig før var blevet forstået. »Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt, nu kender vi stykkevis, men da skal vi kende fuldt ud, ligesom Vi jo selv er kendt fuldt ud.« |