”Gud udvalgte Israel som dem, der fik de uvurderlige skatte af sandhed i forvaring for alle folkeslag, og han gav dem sin lov som et mønster for de egenskaber, de skulle udfolde overfor verden, overfor engle og overfor de ikke faldne verdener. ..... Gennem ulydighed og utroskab udviklede Guds udvalgte folk egenskaber, der var helt i modstrid med dem, som Gud havde bestemt dem til at udvikle ved at overholde hans bud. De satte deres eget præg og påskrift på sandheden og fjernede Guds. påskrift fra den. ..... Guds lov blev begravet under detaljerne i ydre skikke som for eksempel den hyppige tvætning af hænderne før måltidet og afvaskningen af fade og bægre. Tienden blev udstrakt til de ringeste haveurter. Til dem, der gjorde så meget ud af disse betydningsløse ting, sagde Kristus:” ..... det ene burde I gøre og ikke forsømme det andet.” .....