Et menneske kan nægte at lytte til Guds formaninger. Det kan vælge at tage ansvaret for sin skæbne i sin egen hånd. ... Ligesom Moab nægter det at forandre sig. . . . Det nægter at rette sine nedbrydende karakteregenskaber, skønt Herren tydeligt har anvist det dets gerning, forrettigheder, muligheder og de fremskridt, man bør gøre. Det koster for stor ulejlighed at bryde med sine gamle vaner og omdanne sin: idéer og metoder. »Derfor holdt det sin smag.« Det klamrer sig til sine fejl.