Jesus siger: »Elsk hverandre, ligesom jeg har elsket jer.« Kærlighed er ikke blot en indskydelse eller en flygtig følelse, der er afhængig af omstændighederne; den er en levende grundregel og en bestandig kraft. Sjælen næres ved de strømme af ren kærlighed, der vælder frem af Kristi hjerte som et kildespring, der aldrig svigter. Hvor bliver ikke hjertet forfrisket, hvor bliver dets motiver højnede og dets kærlighed dybere ved dette fællesskab! Når Guds børn er under Helligåndens opdragelse og tugt, elsker de hinanden trofast, oprigtigt og upåvirket af andet, »uden partiskhed og uden hykleri.« Og det sker, fordi hjertet elsker Jesus. Vor kærlighed til hinanden udspringer af vort fælles forhold til Gud. Vi er en familie, vi elsker hinanden, som han elskede os. I sammenligning med denne ægte, helliggjorte og disciplinerede kærlighed er verdens tomme opmærksomheder, det betydningsløse udtryk for overstrømmende venskab, ligesom avnerne i forhold til hveden.