Den synd, som har den største udbredelse, og som skiller os fra Gud og fremkalder så mange smitsomme åndelige lidelser, er egenkærlighed. Der kan ikke ske nogen omvendelse til Herren uden ved selvfornægtelse. Af os selv kan vi intet gøre, men når Gud styrker os, kan vi leve for at gøre godt mod andre og på denne måde undgå egenkærlighedens onde. Vi behøver ikke at rejse til hedenske lande for at vise vort ønske om at hellige alt til Gud i et nyttigt, uselvisk liv. Dette bør vi gøre i familiekredsen, i menigheden, i vor omgangskreds, og blandt dem, vi har forbindelse med i vor forretning. Netop i livets daglige gøremål er det, jeget skal fornægtes og holdes undertrykt. Paulus siger: »Dag efter dag dør jeg.« 1 Kor 15, 31. Det er den daglige afdøen fra selvet i livets små handlinger, der gør os til sejrvindere. Vi bør glemme os selv i ønsket om at gøre godt mod andre. Hos mange er der en afgjort mangel på kærlighed til andre mennesker. I stedet for trofast at udføre deres pligt søger de hellere, hvad der er dem selv til behag.