Efter at mennesket var faldet i synd, kunne det ikke i sin egen menneskelige styrke overvinde Satan, derfor kom Kristus fra de kongelige sale i Himmelen for at hjælpe det ved at forene den menneskelige styrke med den guddommelige. Kristus vidste, at Adam med sine store fortrin i Edens have kunne have modstået Satans fristelser og sejret over ham. Han vidste også, at det ikke var muligt for mennesket uden for Edens have, efter faldet og skilt fra Guds lys og kærlighed, at modstå Satans fristelser i egen kraft. I den hensigt at give mennesket et håb og redde det fra en fuldstændig ødelæggelse ydmygede han sig og påtog sig menneskets natur, så han ved at forene sin guddommelige kraft med den menneskelige kunne nå mennesket, hvor det var. Han opnår derved den styrke til Adams faldne sønner og døtre, som det er umuligt for dem selv at opnå, således at de nu i hans navn kan overvinde Satans fristelser. . . .