Vi burde ivrigt granske profetien; vi burde ikke slå os til ro, før vi har forstået emnet om helligdommen, som er fremstillet i Daniels og Johannes' syner. Dette emne kaster et klart lys over vor stilling og vort arbejde nu, og giver os et tydeligt bevis på, at Gud har ledet os i vor hidtidige erfaring. Det forklarer vor skuffelse i 1844 og viser, at den helligdom, der skulle komme til sin ret igen (renses, eng.), ikke var Jorden, som vi havde ment, men det var Kristus, som gik ind i det allerhelligste i den himmelske helligdom og opholder sig der for at afslutte sin præstetjeneste som en opfyldelse af engelens ord til profeten Daniel. {Ev 222. 223}