Idet de [jødiske rådsherrer] stirrer på hans herlighed, går der som et lyn igennem deres sind, og de mindes Menneskesønnen i hans menneskelige skikkelse. De husker, hvordan de behandlede ham, hvordan de afviste ham og stillede sig tæt op ad den store frafaldne. Begivenhederne i Kristi liv træder tydeligt og klart frem for dem. Alt, hvad han gjorde, alt, hvad han sagde, og den ydmygelse, han fornedrede sig til for at frelse dem fra syndens besmittelse, trænger sig frem og fordømmer dem.