De spotske ord er forstummet. Læber, der er vant til at lyve, tier af frygt. Våbenlarmen og kamp tummelen stilner af, og »hver en støvle, der tramper i striden, og kappen, der søles i blod«, skal snart tilintetgøres. (Es 9, 5.) Der høres kun dæmpet bøn, gråd og klage. Læber, som før spottede, udbryder: »Hans vredes store dag er kommet; hvem kan da bestå?« De gudløse vil hellere begraves under bjergenes stenmasser end møde ham, som de har foragtet og forkastet.