De, som virkelig elsker Gud, vil nære ønske om at forøge de talenter, han har betroet dem, så de kan blive en velsignelse for andre. Og ingen længe vil Himmelens porte blive åbnet på vid gab for at lade dem, og fra herlighedens konges læber skal denne velsignelse lyde i deres øren som den sødeste musik: »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt« (Matt. 25, 34). Således bliver de genløste budt velkommen til de boliger, som Jesus gør rede til dem. Der skal de ikke være i selskab med jordens udskud, men med dem, der ved Guds hjælp har dannet en fuldkommen karakter. Hver syndig tilbøjelighed, hver ufuldkommenhed, er blevet fjernet med Kristi blod, og hans overvældende, strålende herlighed, som langt overgår Solens glans ved middagstid, bliver dem tilregnet. Og hans moralske skønhed, hans karakters fuldkommenhed, genspejles i dem langt herligere, end den ydre glans. De står dadelfri for den store hvide trone og nyder samme værdighed og privilegier som englene.