Frelseren beskriver den sidste domsscene for os, hvor lønnen gives til dem på hans højre side og fordømmelse kundgøres dem på hans venstre side. Han skildrer, hvorledes de retfærdige undrer sig over, hvad de kan have gjort, som de bliver så rigeligt belønnet for. De havde haft Kristus boende i deres hjerter, de var besjælede af hans Ånd, og var sig ikke noget bevidst for deres eget vedkommende; de havde derved opnået »virkelig løn«. Men de havde ikke tænkt på den løn, de skulle få, og forventningen om denne løn havde ikke været med til at motivere deres handlinger. Hvad de gjorde, gjorde de af kærlighed til Kristus og deres medmennesker, og Kristus gør sig til et med en lidende menneskehed og betragter alt, hvad der bliver gjort af sympati, medlidenhed og kærlighed til menneskene, som gjort imod ham. ... |