Det er blevet fremstillet for mig, at mange, der bekender sig til at besidde kundskab om den nærværende sandhed, ikke ved, hvad de tror. De forstår ikke beviserne for deres tro. De tillægger ikke værket for denne tid den rette værdi. Når prøvelsens stund engang kommer, vil der blandt dem, der nu forkynder sandheden, være mænd, som ved at undersøge deres standpunkt vil finde, at der er mange ting, de ikke kan give nogen tilfredsstillende grund for. Inden de således blev prøvet, var de uvidende om deres store vankundighed. Og der er mange i menigheden, som anser det for givet, at de forstår, hvad de tror; men de kender ikke deres egen svaghed, før der opstår strid. Når de er skilt fra andre af samme tro og er nødsaget til at stå alene og selv forklare deres lære, vil det forbavse dem at finde, hvor forvirrede deres begreber er om det, som de havde antaget for sandhed. ...