I alle tidsaldre har Herrens genkomst været hans sande efterfølgeres håb. Frelserens afskedsløfte på Oliebjerget, om at han ville komme igen, oplyste hans disciples fremtid og fyldte deres hjerte med en glæde og et håb, som ingen sorg kunne kvæle og ingen prøvelse udslukke. I lidelser og forfølgelse var »den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst« det »salige håb«. Da de kristne tessalonikere med sorg i hjertet begravede deres kære, som havde håbet at opleve Herrens genkomst, henviste Paulus, deres lærer, dem til den opstandelse, som skal finde sted ved Herrens genkomst. Så skal de døde i Kristus opstå, og de skal sammen med de levende bortrykkes i skyerne for at møde Herren i luften. »Og så,« sagde han, »skal vi altid være sammen med Herren. Så trøst hverandre med disse ord!« 1 Tess 4,16-18. |