Kristus er selv den kostbare perle. Kristi retfærdighed har ingen fejl, ingen plet, den er som en ren, hvid perle. Ingen menneskehånd kan forskønne Guds ædle og kostbare gave den er uden plet og lyde. I Kristus er »alle visdommens og kundskabens skatte ... skjult til stede«. Kol 2,3. Han »er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning«. 1 Kor 1,30. Alt det, der kan stille menneskets behov og længsler i denne og i den tilkommende verden, findes i Kristus. Vor forløser er en perle så kostbar, at alt andet er for intet at regne mod den. |