Israels håb kom til udtryk i det løfte, som blev givet ved Abrahams kaldelse, og som blev gentaget atter og atter af hans efterkommere: »I dig skal alle jordens slægter velsignes.«39 Da Abraham blev gjort bekendt med, at det var Guds vilje at forløse menneskeslægten, skinnede Retfærdighedens Sol i hans hjerte, og mørket spredtes. Da Frelseren til sidst selv vandrede blandt menneskenes børn og talte med dem, mindede han jøderne om patriarkens lyse håb, at der ville komme en forløser og befri menneskene. Kristus sagde: »Abraham, jeres fader, frydede sig over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig.« |