Kristus opretholdt en omfattende sikker selvbeherskelse i sin bemærkelsesværdige sympati for andre. Med en ro og vedholdende tålmodighed, som aldrig er set hos noget andet menneske, gjorde han godt. Farisæerne og saddukæerne var stadig ude efter ham. Mange af dem troede på ham, når de hørte hans ord og så med hvilken ro han mødte selv hidsige angreb fra uhøflige mennesker. . . .