Hyrden måtte være flittig. Han skulle vogte hjorden dag og nat. Der var mange vilde dyr, som dristigt angreb fårene eller kvæget og udrettede stor skade, hvis de ikke blev vogtet af en trofast hyrde. Skønt Jakob havde adskillige tjenere til at hjælpe til med at vogte både hans egne og Labans hjorde, bar han selv ansvaret. På visse årstider måtte han selv være hos hjorden dag og nat for at beskytte dyrene i tørken mod at dø af tørst, eller passe på, at de ikke frøs i vinterens hårde nattefrost. Der var også fare for, at dyrene kunne blive stjålet af samvittighedsløse hyrder, som ønskede at berige sig ved at stjæle naboens kvæg.