Tidspunktet for Israels befrielse var kommet. Men Guds hensigt skulle opfyldes på en måde, som bragte menneskelig stolthed i foragt. Befrieren skulle træde frem som en ydmyg hyrde, kun med en stav i hånden; men Gud ville gøre denne stav til et symbol på sin magt. Da Moses en dag førte sin hjord hen i nærheden af Horeb, »Guds bjerg«, så han en busk i flammer. . . . En stemme fra ilden kaldte ham ved navn. Med skælvende læber svarede han: »Se, her er jeg!« Han blev advaret mod at nærme sig uærbødigt. . . . |