Sandheden må fremholdes med guddommelig takt, venlighed og mildhed. Den må komme fra et hjerte, som er blevet blødgjort og medfølende. . . . Vore ord må være milde, når vi søger at vinde sjæle. Gud bliver visdom for den, der søger visdom fra en guddommelig kilde. Lad os være opmærksomme på muligheder overalt. Vi må våge i bøn og være rede til i ydmyghed og frygt at give en begrundelse for det håb, vi har. For at vi ikke skal give et menneske, for hvem Kristus døde, et uheldigt indtryk, må vi stadig opløfte vore hjerter til Gud, så vi kan tale de rette ord i rette øjeblik. Guds Ånd er din vejleder, når du går ind for at virke for Gud. Helligånden lader det talte ord virke i kærlighed for mennesket. Når sandheden forkyndes under indflydelse af Kristi nåde, har den en livgivende kraft. |