Jesus ved, hvad enhver af hans skabninger behøver, og læser den skjulte, tavse sorg i hvert hjerte. Hvis en af de små, for hvem han døde, påføres skade, kræver han den skyldige til ansvar. Jesus er den gode hyrde. Han har omhu for sine svage, sygelige, omvankende får. Han kender dem alle ved navn. Den smerte, som hvert får og hvert lam i hans hjord lider, rører hans medfølende hjerte, og råbet om hjælp når hans øre. Profeten påpeger en af de største synder hos Israels hyrder med følgende ord: »De svage dyr styrkede I ikke, de syge lægte I ikke, de sårede forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de vildfarende opsøgte I ikke, men I styrede dem med hårdhed og grumhed. Derfor spredtes de, eftersom der ingen hyrde var, . . . og ingen spurgte eller ledte efter dem.« . . .