Da Kristus overgav sine disciple hvervet, skildrede han dem ikke blot deres opgave, men han gav dem det budskab, de skulle bringe. Han sagde: »Idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.« Disciplene skulle lære andre det samme, som Kristus havde lært dem. Det, som han havde forkyndt, ikke blot personligt, men også gennem alle de gammeltestamentlige profeter og lærere, er indbefattet heri. Menneskers lære er udelukket. Her findes ingen plads for overleveringer, for menneskers teorier og slutninger eller for kirkelig lovgivning. Ingen love, der er givet af gejstlige myndigheder, indbefattes i missionsbefalingen. Kristi tjenere skulle ikke lære andre noget af alt dette. »Loven og profeterne« sammen med beretningen om hans egne ord og gerninger er den skat, der blev betroet disciplene, for at de skulle give den til verden. Kristi navn er deres løsen, deres udmærkelsestegn, deres enhedsmærke, berettigelsen til deres handlemåde og årsagen til, at deres gerning lykkes. Intet, som ikke bærer hans overskrift, vil blive anerkendt i hans rige. .