De unges tilbøjeligheder og vaner kommer som regel til syne, når de bliver voksne. Det unge træ kan bøjes i næsten hvilken som helst retning, og hvis det fortsætter at vokse i den retning, du har bøjet det, vil det altid være et deformeret træ, og vil altid vise hvilken beskadigelse og mishandling, du har udsat det for. Hvis du efter mange års vækst forsøger at rette på træet, vil dine forsøg ikke give resultater. Det forbliver altid et bøjet træ. Sådan er det også med de unges sind. De må i barndommen oplæres med omtanke og mildhed. Enten de er oplært til rigtige eller forkerte handlinger, vil de fortsætte på den bane, de blev ledet ind på i ungdommen. De vaner, der er dannet i ungdomstiden, vil vokse og styrkes sammen med personens udvikling, og bliver generelt de samme livet igennem, de vil blot stadig vokse. |