Ifølge dette er der noget at tro på, og noget at bekende. Hjertet må først tage imod troen, som den er i Jesus. Det er den sande religions grundlag. Da begynder overbevisningen om synd, så den synd-syge sjæl føler behovet for en læge og kommer til Jesus af Nazaret for at få tilgivelse. Idet kampen mod fjenden begynder, søger han efter styrke hos Jesus til at modstå fristelse. Han er udholdende i bønnen og gransker i Skriften. Bibelens sandheder ses nu i et nyt, levende og interessant lys, og Guds Ånd åbenbarer deres alvorlige betydning for ham. Han undersøger Kristi liv, og jo klarere han ser Frelserens pletfrie, rene karakter, des mindre tillid har han til sin egen godhed. Jo nærmere og mere uafbrudt han ser på Jesus, des mindre fuldkommenhed opdager han hos sig selv. Hans selvretfærdighed forsvinder, idet han falder helt hjælpeløs og knust på klippen, Kristus Jesus. Han vil blive smertelig truet af fristeren, så han til tider føler sig så nedstemt, at han fristes til at tænke, at Gud ikke vil tage imod ham; men når han tager Gud på ordet og stoler på hans løfter, presser han sig igennem mørket og frem til Kristi kærligheds klare sollys. |