Jesus indbyder Adams trætte og bekymrede sønner og døtre til at komme til sig og lægge deres tunge byrder på ham. Skønt mange, der hører denne indbydelse, sukker efter hvile, jager de dog frem på den ujævne sti, mens de klamrer sig til sin byrde. Jesus elsker dem og vil så gerne bære både deres byrder og dem selv i sine stærke arme. Han kan fjerne den frygt og usikkerhed, som berøver dem deres fred og hvile, men de må først komme til ham og fortælle ham om deres hemmelige bekymringer. Hans fortrolighed med sit folk er et bevis på hans kærlighed til dem. Det ydmyge, tillidsfulde hjerte er en mere dyrebar gave for ham, end alt, hvad rigdom kan byde på. Kommer de blot ganske enkelt til ham i samme tillid, som barnet kommer til sine forældre, vil den guddommelige berøring af hans hånd fjerne deres byrder. |