Hanna ventede ikke med at opfylde sit løfte om at overlade sig barn til Herren, til hun kunne aflevere ham i tabernaklet. Lige fra det øjeblik, han kunne begynde at fatte, lærte hun det lille barn at elske og ære Gud og at betragte sig som Herrens ejendom. Hun benyttede alle de ting, han var fortrolig med i sine omgivelser, til at henlede hans opmærksomhed på Skaberen.