Kristus alene kapitel 335. 335.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

30. november - al dom har han overladt sønnen

Faderen har overladt al dom til Sønnen. Kristus vil uddele belønningen til de trofaste. »Faderen dømmer jo heller ikke nogen, men al dom har han overladt Sønnen. . . . Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn.« Kristus blev menneske og levede et rent og helligt liv på denne jord. Derfor er han udpeget til at være dommer. Han, som indtager dommerens stilling, er Gud åb_nbaret i kødet. Hvilken glæde det vil blive at genkende ham som vor lærer og forløser. Han bærer stadig mærkerne efter korsfæstelsen. Herfra udgår herlighedens stråler, og de giver de kroner, som de forløste modtager af hans hænder, endnu mere værdi. Disse hænder blev udrakt til velsignelse over disciplene ved hans himmelfart. Den samme stemme, som sagde: »Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende«, byder nu sine forløste velkommen. Han, som gav sit dyrebare liv for dem, og som ved sin nåde tilskyndede deres hjerte til omvendelse og fik dem til at indse deres behov for anger, tager nu imod dem og lader dem gå ind til deres Herres glæde. Se, hvor de elsker ham! Opfyldelsen af deres håb er langt, langt større end deres forventninger. Deres glæde er fuldkommen, og de tager deres strålende kroner og kaster dem ned ved deres forløsers fødder. . . .

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.