Før verdens grundvold blev lagt, havde Faderen og Sønnen sluttet en pagt for at frelse menneskeslægten, hvis den skulle lade sig overvinde af Satan. De havde indgået en højtidelig overenskomst om, at Kristus skulle være selvskyldner for menneskeheden. Nu havde Kristus opfyldt dette løfte. Da han på korset udbrød: »Det er fuldbragt!« var det til sin Fader, han talte. Pagten var fuldt ud blevet gennemført. Nu siger han: 'Fader, det er fuldbragt. Jeg har handlet efter din vilje, min Gud. Jeg har fuldendt frelsesværket. Hvis din retfærdighed er sket fyldest, så vil jeg, 'at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig.« |