Det sidste kapitel i denne del er henvendt til D.M. Canright, en syvendedags-adventistprædikant som valgte at forlade menighedens rækker. Hans navn er velkendt. Han var en mand som var betroet og elsket af ledere og lægfolk, mænd som tillod et lille frø af mistillid og bitterhed at blive i hjertet. Dette voksede i størrelse således at han til sidst brød forbindelsen med menigheden. D.M. Canright forlod menigheden og kom tilbage til den tre gange. Ellen White prøvede igen og igen at stabilisere bror Canright. En sådan appel er gengivet her, og også en række kildeanvisninger til andre, lignende henvendelser.