Hvorledes Josefs sind blev beskyttet. - Den undervisning, Jakob gav Josef i hans barndom ved at give udtryk for sin stærke tillid til Gud og ved atter og atter at berette om de dyrebare beviser på hans miskundhed og uophørlige omsorg, var netop, hvad Josef behøvede i sin udlændighed blandt et afgudsdyrkende folk. I prøvelsens tid benyttede han sig af denne undervisning. Når prøven var hårdest, så han hen til sin himmelske Fader, som han havde lært at forlade sig på. Havde Josefs faders forskrift og eksempel været af en anden karakter, ville den inspirerede pen aldrig have nedtegnet beretningen på den hellige histories sider om den retskaffenhed og dyd, der strålede ud fra Josefs karakter. Den tidlige påvirkning af hans sind beskyttede hans hjerte i den heftige fristelse og fik ham til at udbryde: »Hvor skulle jeg da kunne øve denne store misgerning og synde mod Gud !«