Alle forældrenes handlinger tæller på børnenes fremtid. Når der bruges tid og penge på ydre besmykkelser og stille en forvansket appetit, fremmer de forfængelighed, selviskhed og lyst hos børnene. Mødrene klager over sorger og byrder at de ikke har tid til at instruere de små tålmodigt, og kan ikke vise forståelse for dem i deres skuffelser og prøvelser. Unge hjerter længes inderligt efter forståelse og ømhed, og hvis de ikke får det fra deres forældre, vil de søge det fra kilder, der kan bringe både sind og moral i fare. Jeg har hørt mødre nægte deres børn nogle uskyldige fornøjelser, af mangel på tid og omtanke, medens deres travle fingre og trætte øjne flittigt var i gang med nogle unødige besmykkelses stykker, noget som kun tjener til forfængelighed og ødselhed. »Sådan som kvisten bøjes, sådan hælder træet.« Idet børnene nærmer sig manddom og kvindedom, bærer disse lektier frugt i stolthed og moralsk værdiløshed. Forældrene beklager børnenes fejl, men er blinde over for det faktum at de blot høster afgrøden af deres egen udsåning.