Der var brug for noget mere opspind for at Rom kunne udnytte sine tilhængeres frygt og uvaner. Dette blev suppleret af læren om afladsbreve. Fuld tilgivelse af synder, tidligere, nuværende og fremtidige, frigiveelse fra smerte og straf man har pådraget sig, blev lovet alle som skrev sig ind i pontifeksens krige, for at få timeligt herredømme, og straffe hans fjender, eller ransage dem som dristede sig at fornægte hans åndelige overhøjhed. Folk lærte også at når de betaler penge til kirken kan de sætte sig selv fri for synd også frigive deres døde venners sjæle som blev indesluttet i torturerende flammer. Ved disse midler fyldte Rom sine pengekister op og støttede den overdådighed, luksus og uvanerne, der var hos foregivne repræsentanter af Ham, som ikke kunne lægge sit hoved noget sted.