Himmelens majestæt kom til vor verden for at give menneskene et eksempel på et rent og lydefrit liv, og for at ofre sig selv for den glæde at frelse dem som var fortabt. Hvem som helst der følger Kristus, er en medarbejder med ham i det guddommelige værk, at frelse mennesker. Hvis du har tænkt dig at blive fritaget for det, fordi du ser muligheden for at danne et forbund med verden, som mere vil fremhæve dig selv, er det fordi du glemmer hvor stort og ædelt det er at gøre noget for Gud. Du glemmer hvilken ophøjet stilling det er at være en Jesu Kristi medarbejder, en lysbærer i verden der spreder lys og kærlighed på andres vej. |