Overvej omhyggeligt, hvordan børnene skal ledes. - Jeg har hørt mødre sige, at de ikke havde de samme evner til at lede børnene som andre, og at det kræver et særligt talent, som de ikke besidder. De, som erkender deres mangler i denne henseende, bør med største omhu overveje, hvordan børnene skal ledes. Selv de mest værdifulde forslag fra andre bør ikke antages uden efter nøje omtanke og vurdering. De egner sig måske ikke i moderens situation eller til hvert enkelt barns særlige tilbøjeligheder og temperament. Moderen bør omhyggeligt studere andres erfaringer og lægge mærke til forskellene mellem deres metoder og hendes egne og nøje efterprøve dem, der forekommer at være af virkelig værdi. Hvis en form for disciplin ikke frembringer de ønskede resultater, så prøv en anden plan, og læg nøje mærke til virkningerne. |