Selvom de jødiske herskere havde fået gennemført deres fjendtlige mål med at dræbe Guds Søn, var deres ængstelse ikke borte, deres jalousi for Kristus var heller ikke død. Blandet med fryd for hævn, var der altid en frygt for at Hans døde krop, der lå i Josefs grav, ville komme frem til liv. Derfor »samledes ypperstepræsterne og farisæerne hos Pilatus og sagde: »Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager sagde, mens han endnu levede: »Efter tre dages forløb vil jeg stå op igen. Giv derfor befaling til, at graven skal bevogtes strengt indtil den tredje dag, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: »Han er opstået fra de døde«; og så vil det sidste bedrageri blive værre end det første.« Matthæus 27,62-64. Pilatus vil ikke ligesom jøderne at Jesus skulle opstå med kraft for at straffe deres skyld, som havde udslettet Ham, og han satte romerske soldater under præsternes kommando. Han sagde. »Der har I vagtmandskab; gå hen og bevogt graven, så godt I kan.« Og de gik hen og bevogtede graven med vagten efter at have sat segl for stenen.« Matthæus 27,65. 66.