Derefter fortalte Kornelius sin erfaring, og det som den engel, der viste sig for ham i synet, fortalte ham. Som konklusion sagde han: »Jeg sendte så straks bud til dig, og du har gjort vel i at komme. Og nu er vi alle til stede for Guds åsyn for at høre alt, hvad der er befalet dig af Herren.« Da tog Peter til orde og sagde: »Nu forstår jeg i sandhed, at der hos Gud ikke er personsanseelse; men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham.« Selvom Gud havde begunstiget jøderne frem for andre folk, blev de ikke ophøjet højere for ham end andre folk, hvis de stadig forkastede lyset og ikke levede op til deres bekendelse. De iblandt hedningene som, ligesom Kornelius, frygtede Gud, og arbejde for retfærdigheden, levede op til det lys de havde, så Gud med velvilje på, og deres oprigtige tjeneste blev accepteret.