Hvis alle mennesker var strengt afholdende. - Hvor godt ville vi ikke få det i vort land, hvis disse forskrifter blev fulgt og de gejstlige og dommerne levede af hvert ord, som udgår af Guds mund. Ved den Gud, som skabte mennesket, ikke, hvad der er bedst for det, og hvad der tjener dets åndelige og evige interesser bedst? Gud arbejder for sine skabningers allerbedste vel. Hvis alle mennesker var strengt afholdende, ville der ikke være en brøkdel af de dødsfald, vi har nu, og der ville være betydeligt mindre af legemlige og åndelige lidelser. Der ville forekomme langt færre ulykker på land og hav. Når der er så meget ondt i denne verden, er det, fordi man vil have lov til at gøre, som man vil, i stedet for at underordne sig Guds krav. |