Søndag eftermiddag talte jeg til en stor forsamling. Mange af dem tilhørte ikke menigheden. Jeg følte mig stærkere, og jeg kunne tale uden at behøve at holde mig fast i talerstolen. Herrens velsignelse hvilede over os, og mens jeg talte, følte jeg mig stadig bedre. Ligesom på sabbatten blev de som følte at de trængte til åndelig hjælp, bedt om at komme frem, og det var en glæde at se hvor villigt de kom. Herren var meget nær da vi søgte ham i bøn.