En advokat mod Forlagshuset.
"Hvordan kan nogen af jer, der har en sag imod en broder, vove at bringe den for retten hos de uretfærdige og ikke hos de hellige? Eller ved I ikke, at de hellige skal dømme verden? Og når verden dømmes af jer, er I så ikke gode nok til at dømme i ubetydelige sager? Ved I ikke, at vi skal dømme engle, for slet ikke at tale om jordiske forhold? Men når I nu har sådanne sager, (304) hvordan kan I så sætte folk, som menigheden foragter, til at være dommere? Det siger jeg til skam for jer. Er der da ingen blandt jer, som har visdom nok til at afgøre sager mellem brødre? I stedet for fører broder sag mod broder, og det for ikke-troende! Allerede det, at I overhovedet har retssager med hinanden, er et nederlag for jer. Hvorfor finder I jer ikke hellere i uret? Hvorfor lider I ikke hellere tab? I stedet for begår I uret og påfører andre tab, og det endda brødre! Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige?" (1.Kor.6,1-9) . . . . Når menighedsmedlemmer har denne kundskab, vil deres praksis være af en karakter der anbefaler deres tro. Ved et velordnet liv, og gudfrygtig omgang, vil de åbenbare Kristus. Der vil ikke være retssager mellem naboer eller brødre.