Men Kornelius tro og retfærdighed kunne udvikles uden kendskab til Kristus; derfor sendte Gud det lys og den kundskab til ham, for at han kunne udvikle sin retfærdige karakter bedre. Mange nægter at tage imod det lys som Guds forsyn har sendt dem, og som undskyldning for dette, citeres Peters ord til Kornelius og hans venner: »Men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham.« De fastholder at det ikke har nogen betydning hvad mennesker tror, så længe deres gerninger er gode. De bør vokse med de lys de har fået. Hvis Gud sætter dem i forbindelse med Sine tjenere, som har fået ny sandhed, understøttet af Guds Ord, bør de acceptere det med glæde. Sandhed er fremadgående. Sandhed er opdadstiende. På den anden side, vil dem der hævder at deres tro alene vil frelse dem, stole på et spinkelt tov, for troen styrkes og udvikles kun ved gerninger.