Holder tale i WCTU. - Under en serie møder i Maitland, New South Wales, sidst på året 1899 spurgte formanden for WCTU afdelingen i Maitland, om jeg ville holde en lille tale for dem en aften. Hun sagde, at det ville glæde dem meget at høre mig, om jeg så kun talte i ti minutter. Jeg spurgte, om de ti minutter, hun foreslog, var al den tid, der var til rådighed, for somme tider kom Herrens Ånd over mig, så jeg måtte tale i mere end ti minutter. »Åh,« sagde hun, »nogle af jeres medlemmer fortalte mig, at De ikke holder tale om aftenen, så jeg afsatte ti minutter i den tanke at jeg nok slet ikke ville få Dem til det, hvis jeg beregnede mere tid. Jo længere De kan tale til os, des mere taknemmelige vil vi være.« |