Adlyd naturens love. - Gud kræver ikke, at hans børn skal fornægte sig selv til skade for deres fysiske styrke. Men han kræver, at de skal adlyde naturens love og bevare deres fysiske sundhed. Han vil, at vi skal følge naturens orden, og denne vej er bred nok for enhver kristen. Gud har meget rundhåndet forsynet os med sine rige gaver i stor variation til vor ernæring og nydelse. Men for at vi skal få glæde af den naturlige appetit, som bevarer sundheden og giver et langt liv, har han sat visse grænser. Han siger: Pas på, behersk, fornægt en unaturlig appetit! Hvis vi opelsker en forvendt appetit, så overtræder vi lovene, som styrer vor tilværelse, og må påtage os ansvaret for at have behandlet vort legeme forkert og pådraget os sygdom. |