De børn som er mest forkælede bliver viljebestemte, passionerede og ukærlige. Om disse forældre kunne indse at en klog og tidlig oplæring beror på både (158) forældrenes og børnenes lykke. Hvem er disse små, som er betroet i vor varetægt? De er unge medlemmer af Herrens familie. »Tag denne søn, denne datter,” siger han, ”opfostre dem for mig, og udrust dem, så de poleres efter et palads’es billede, at de måtte skinne i Herrens sale.« Dyrebart arbejde! Et vigtigt arbejde! Alligevel ser vi mødre sukke efter en større arbejdsmark, for at udrette et missionsarbejde. Hvis de blot kunne tage til Afrika eller Indien, ville de føle at de udrettede noget. Men tage livets små pligter op og udføre dem trofast, og udholdende virker som en ubetydelig ting for dem. Hvorfor er det sådan? Er det ikke ofte fordi moderens arbejde påskønnes ganske sjældent? Hun har tusindvis bekymringer og byrder som faderen sjældent kender til. Han vender ofte hjem med sine bekymringer og forretningsanliggender der overskygger familien, og hvis han ikke finder noget retfærdigt i sine tanker hjemme, giver han udtryk for sine følelser i form af utålmodighed og kværulering. Han kan prale af hvad han har udrettet i løbet af dagen, men i hans tanker er moderens arbejde for lidt, eller undervurderes i det mindste. For ham ser hendes bekymringer smålige ud. Hun skal blot lave mad, og se efter børnene, nogle gang en stor familie af dem, og holde hjemmet rent. Hun har hele dagen prøvet at holde det kørende jævnt der hjemme. Hun har prøvet, selvom hun er træt for forvirret, at tale venligt og mildt, og undervise børnene og holde dem på den rette sti. Alt dette har kostet arbejde, og megen tålmodighed fra hendes side af. For hendes del kan hun ikke prale af hvad hun har gjort. For hende er det som om at hun ikke har udrettet noget. Men sådan er det ikke. Selvom resultaterne af hendes arbejde ikke er tydelige, våger Guds engle over den bebyrdede moder, ingen byrder bærer hun fra dag til dag. Hendes navn kan aldrig ses i historiebøgerne, eller modtage verdens ære eller bifald, sådan som manden og faderen; men det udødeliggøres i Guds bog. Hun gør hvad hun kan, og hendes position (159) i Guds øjne er højere end kongen på hans trone; for hun arbejder med karakter, hun former menneskesind.